Krystal

Alle krystaller hos Skovalfen er ægte Swarovski krystaller.

Swarowskikrystaller er fine menneskeskabte “krystalædelsten” fra Østrig. De er produceret af det gamle hæderkronede firma Swarowski, som blev grundlagt i 1895. Swarowski er stadig i dag et familiefirma gennem 5 generationer, hvor bæredygtighed og social ansvarlighed står meget højt på dagsordenen. Krystallerne er uovertrufne hvad angår perfektion og klarhed, og de er præcist skårne, således at de reflekterer lyset på en sådan måde at smukt glitrende skin og regnbuer bliver skabt, når lyset rammer krystallen.

Hvordan kan du vide, om en Swarovski krystal er ægte?

Siden 1989 har alle ægte Swarovski-produkter Swarovski-logoet indgraveret – Svanen. Selvom det kan være svært at opdage på grund af placeringen af ​​krystallen i det færdige stykke, vil der altid være Swarovski-logoet som er en svane.